Vægter. Hjørrings vægtere foreviget på deres sidste arbejdsdag 31.3.1904, hvorefter det var slut med byens gamle natpoliti.

Jørgen Jørgensen var blandt de sidste vægtere i Næstved. Her ses han som ung i vægterdragt sammen med sin kone Elise Jørgensen. 

Vægteruniform (Næstved Museum)

Vægter Niels Poulsen, der har givet navn til Vægtergangen.

Han var født i Sverige ca. 1885 og døde i Kastrup ca. 1918.

Postkort fra Ribe af byens turistvægter.

Venligst udlånt af Sydvestjyske Museer.

Ribes sidste vægtere, 1902.

Folke-sangeren Mads Madsen som vægter i 1921.

Loven skal overholdes og forbryderne skal og bliver straffet. Men først skal lovovertræderne indfanges. I middelalderen var det almindeligt, at man selv måtte indfange forbryderen. Men fra 1294 omtales det i byvedtægterne for København, at byen skulle have vægtere til at patruljere i gaderne om natten, holde øje med om der opstod ildebrand og forhindre mord, tyveri og slagsmål. Derudover skulle vægterne tænde og slukke byens lygter, samt natten igennem ved sang bekendtgøre, hvad klokken var slagen….

Slavefoged, slave og vægter. Slavefogeden fik oftest hjælp af byens garnison, når slaver skulle eskorteres til og fra arbejde. Tegning af Johannes Senn ca. 1808.

Under beklædning blev vagtpersonalet pålagt følgende: ”Der udleveres hver Mand en Kjole, en Vest, et Par Benklæder, en Hat, to Par hvide Handsker og to hvide Halstørklæder, men det paahviler dem selv at holde sig med Skaft- og Halvstøvler og hvide opstaaende Flipper, ligesom det ogsaa paahviler dem at lade Handsker og Halstørklæder vadske.” Det må have været et imponerende og respektindgydende syn!

Der var også regler for arbejdstid, som var fra 8 morgen til 8 aften – når gulvet var fejet! Lønnen var på 2 kr. og 50 øre pr. dag. Desuden skulle vagterne ”…bevæge sig med Stilhed i Lokalet, vise den største Høflighed mod de Besøgende og besvare i Korthed de Spørgsmaal, der rettes til dem…” Og på det punkt er der vist ikke meget, som har forandret sig for museernes vagtpersonale.

En af Glyptotekets opsynsbetjente i fuld uniform. Uniformen var den samme fra Glyptotekets åbning i 1897 til begyndelsen af 1970'erne, hvor den blev afløst af en grå habit. Glyptotekets nuværende grønne vagtuniform afløste de grå habitter i 1990'erne.

Smedelundshjørnet 1910. Her lå byens vagt i ca. 100 år fra 1804-05. Før den tid var vagthuset placeret på torvet ud for isenkræmmer Rasmussens gård. Vagten var et bindingsværkshus med et vagtlokale og et rum til byens sprøjte og anden brandmateriel. Foran husets gavl ses en signalmast. Her hejstes et signal, og her samledes brandmandskabet d.v.s. byens borgere, når der var ildebrand. Da byen omdannede arresterne i sidebygningen til det gamle rådhus til brandstation, blev "Vagten" overflødig og solgt til nedrivning, og i 1914 opførtes den nuværende bygning, som bærer navnet "Vagten" videre.

Vægterlygte og morgenstjerne.

Morgenstjernen var sammen med fløjten og bæltet en del af vægternes faste udstyr. Venligst udlånt af Sydvestjyske Museer.

Foto: Annali Bork.